Efter 10 dage i Boston

Vi har nu været i Boston i 10 dage, og 6 af dem har vi boet i lejligheden. Det hele er ved at komme på plads, og vores kufferter er snart helt tømte! I går besluttede vi derfor at tage på udflugt til MIT Museum og se på robotter og hologrammer. Vi fangede en vogn med app’en Lyft og kørte så til Cambridge.

En af de mange maskiner i MIT museum // One of the many little machines at the MIT museum

Efter museet gik vi fra MIT til Harvard Square. Vi havde ingen specifikke planer, men vi ville gerne lige se campus. Fremme ved Harvard gik vi på opdagelse i Harvard Coop, som er lige dele bøger og Harvard merchandise.

Vi endte med at købe en cheerleaderuniform til Thea, en magnet til køleskabet og en “Biostatistics for Dummies” bog til Anne Marie – men det er nok ikke sidste gang, vi er forbi denne butik (vi elsker merch!).

På gåtur på Harvard Campus // Sightseeing at Harvard

Lige nu er vi midt i sommerferien, men der var alligevel virkelig mange mennesker på campus. De fleste lignede dog turister, der som os mest bare skulle se stedet.

Selve campus er rigtig pænt og hyggeligt, og selvom Anne Marie har fået kontorplads i en af de flottere bygninger på BWH, så kan Longwood Medical Area ikke rigtig måle sig med Cambridge.

Lige nu lader vi op til en ny uge og nyder, at vejret er skiftet, så det ikke længere er helt så ulideligt varmt!  Især Thea har kæmpet lidt med varmen, selvom hun ellers har taget flytningen overraskende godt – mere om det senere ..

Vi smider også nogle billeder op af den møblerede lejlighed i løbet af næste uge – vi synes selv, at her er blevet rigtig hyggeligt! Og selvom der stadig mangler de sidste småting, så fungerer lejligheden nu som et hjem og området, vi bor i, er helt fantastisk! Det skal nok blive rigtig godt alt sammen!

// We have now been in Boston for 10 days and lived 6 days in our new apartment. We are slowly beginning to settle in and have almost emptied all of our bags. Yesterday we celebrated by going to Cambridge to visit MIT museum and Harvard campus. Today we are enjoying the cooler weather and relaxing at home //

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *