IKEA vender tilbage

I går nåede vi til sidste del af IKEA-sagaen, knap to måneder efter at vi kom til Boston og sad to dage i en tom lejlighed og ventede… og ventede…

Vi pakkede de ting, der skulle returneres, i en lille Zipcar og kørte så mod Stoughton. Vi nåede frem til IKEA kort efter åbning, og der var heldigvis ingen kø i Returns and Exchanges. Det lykkedes os både at returnere alt og at få pengene retur for den hynde, der ikke var blevet leveret, og de tallerkner, der var gået i stykker under transporten.

Thea nåede også at få nok af IKEA, selvom hun ellers tog turen rigtig flot // There is such a thing as too much IKEA

Selvom vi havde fået købt og leveret de fleste ting, sidst vi var i IKEA, så var det alligevel lidt af en marathontur, og vi endte med at fylde to indkøbsvogne med nye indkøb. Hynder, topmadrasser, opbevaringsæsker, sengelamper – det løber hurtigt op!

Efter 7 timers IKEA-tur var vi alle godt trætte, men i modsætning til vores tidligere oplevelser med amerikansk IKEA havde det trods alt været en god oplevelse. Og om ikke andet var det rart endelig at få sat det sidste punktum i IKEA sagaen.

// Yesterday we went to IKEA to tie up the last loose ends. We managed to get a refund for the broken and undelivered items and got to once again empty the store. Hopefully, our IKEA saga has now come to an end! //

Vores lejlighed: stuen

Så lykkedes det at få ryddet så meget op i ét rum, at vi kunne tage bloggervenlige billeder, så I kan se, hvordan vi bor herovre.

Vi regner med at lave en lille serie af indlæg med billeder fra de andre rum lejligheden, så snart de også er klar bloggerbilleder – stay tuned!

// First part in a series of blog posts with photos from our apartment – first up is the living room //

Læs videre “Vores lejlighed: stuen”