Boston Comic Con

For små to år siden sad Anne Marie og jeg på loftet over Trinitatis kirke. Her sad vi i omkring 5 timer, inden vi tog hjem. Man kan spørge, hvad vi lavede i al den tid; svaret er, at vi ikke lavede så meget – vi sad i kø.

Det vi sad i kø til var en mulighed for at hilse på og få signeret nogle tegneserier af tegneren Don Rosa. Don Rosa er af mange set som arvetageren til Carl Barks og for nogle er han ligefrem nummer 1. Don Rosa er gået på pension, men deltager nu i forskellige Comic Cons rundt omkring i verden. Når han er i Europa er han som oftest det største navn på den pågældende convention, og man skal regne med mange timer i kø, hvis man vil møde ham. Særligt Skandinavien, Finland og Italien er helt vilde med ham.

Helt omvendt står det til I USA, hvor han slet ikke har samme popularitet. På facebook bliver man ligefrem ‘opfordret’ til at vække ham, hvis man ser ham på en convention.

Da vi derfor opdagede, at han var sat på som gæst til Boston Comic Con, tænkte vi, at det var en oplagt mulighed for os at tage til. Vi købte defor en lørdagsbillet og så frem til at opleve en amerikansk comic con.

Da vi skulle afsted pakkede vi Thea i auto-klapstolen og fangede en Lyft der kørte os til Boston Convention Center. Da vi nåede frem var der masser af mennesker og de fleste var udklædt. Vi stod derfor i en lang kø fyldt med orker, trolde, wizards og andre mærkelige væsner. Alt gik dog hurtigt og fint, og inden længe var vi inde. Her blev vi helt overvældet af størrelsen og mængden af mennesker, og fortrød hurtigt at vi ikke havde printet et kort. Efter en del søgen fandt vi dog frem til det sted Don Rosa skulle sidde.

Han sad der dog ikke, men var ude efter frokost. Stedet hvor han sad var omend ikke roligt så lidt mindre crowded end resten af messehallen, så vi tog en af hans stole og begyndte at give Thea mad. Inden længe kom Don Rosa dog tilbage, og da han fandt ud af, at vi var fra Europa og ikke “some rude american”, var han helt okay med at vi havde lånt en stol.

Anne Marie gav Thea lidt mere mad, mens jeg fik en tegning. Vi havde forberedt os og havde købt papir med hjemmefra, og igen fordi vi var for Europa, ville han gerne lave en tegning til os. Da jeg havde fået min Joakim von And tegning, var der kommet lidt flere mennesker til, så vi stillede os bagerst i køen for at høre om han også ville lave en tegning til Thea. Det ville han gerne, og han gav os også en plakat til Reimer Jensen familien.

Herefter overvejede vi at gå lidt rundt på messen, men der var simpelthen for mange mennesker, så vi fandt en hurtigt en bil hjem, så vi kunne slappe af. Vi havde også fået det vi kom efter: hele to fantastiske originale tegninger, som skal hjem og rammes ind, samt en plakat, der måske skal i sommerhuset.

Den gang for 2 år siden, hvor vi havde siddet i kø i 5 timer, måtte vi tage hjem, inden vi fik lov til at møde Don Rosa, da det stadig ikke var blevet vores tur. Dagen efter lykkedes det os lige akkurat at møde ham, men kun fordi vi da var de første i køen om morgenen, og fordi vi havde stået der hele den forgående dag.

// 2 years ago we had to wait for more than five hours to meet comic book artist Don Rosa in Denmark. Last weekend we not only got to meet him at Boston Comic Con – he also made two drawings of Scrooge McDuck for us! //

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *