Happy Halloween!

Vi omfavnede den amerikanske Halloween tradition og gik all in med matchende familiekostumer, så vi alle var klædt ud som en af figurerne fra Theas yndlingsgodnathistorie.

Mens solen gik ned fik vi trick or treat’et på en afspærret vej i nabolaget. Folk havde virkelig gjort meget ud af udsmykningen af deres huse og stemningen var helt fantastisk. Vi mødtes med vores nye norske venner (de er virkelig søde, så dem kommer I nok til at høre mere om her på bloggen), som også var meget imponerede og overvældede over hele showet.

Thea fik hurtigt lært at vinke til folk, vælge et stykke slik i skålen og så putte det ned i vores pose. Vi havde alle en rigtig god aften fyldt med indtryk og amerikansk kultur. Nu sover Thea og hendes forældre er gået på rov i aftenens udbytte – mums!

// We decided to go all in with matching costumes for Theas first Halloween and went trick-or-treating in the neighborhood. Best decision ever!  A nice way to experience some American culture and return with a bag full of candy! //

SaveSave

Head Of The Charles

Forrige lørdag (ja, vi er meget bagud med de der blogindlæg) var vi til Head Of The Charles Regatta for at heppe på Anne Maries nye norske kollega, der skulle ro med sit hold fra hjemlandet.

Det blev til en flot fjerdeplads til nordmændene og selvom vi først kom til at heppe på de forkerte, havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag med vores nye venner her i Boston.

Vejret var fantastisk, træerne var ved at skifte til efterårsfarver og Thea fik smagt sin første lobster roll – alt i alt en virkelig god lørdag!

// We went to the Head Of The Charles Regatta to cheer for the Norwegian fellow in the echo lab. The weather was perfect and so was the lobster roll! //

Gæsteblogger: Farfar

I lørdags var Thea med Farmor & Farfar samt sine forældre på tur downtown Boston. I toget / sporvognen / den tunge udgave af en letbane fra fordums tid viste det sig endnu engang, at Thea udgør ‘a serious case of cuteness’. Downtown Boston har en Freedom Trail, et spor nedlagt i fortovet. Undervejs stødte vi ind i det demokratiske æsel, foran Boston gl rådhus. Efter en karakteristisk seafood frokost i Union Oyster House passerede vi The Leonard P. Zakim Bunker Hill Memorial Bridge (or Zakim Bridge)(færdig 2003), og Farmor & Farfar følte sig nærmest hjemme, når de nu fra Næstved er fortrolig med Farøbroen(færdig 1985); dén er noget længere, men har ikke Bostonbroens to gange fem vognbaner.

Leonard P. Zakim Bunker Hill Memorial Bridge

Læs videre “Gæsteblogger: Farfar”

Into the woods

Vi er tilbage i Boston efter et par hyggelige dage i en lille skurvogn et sted New Hampshire’s skove. Skuret/hytten fungerede over al forventning, selvom der ikke var meget plads til 4 voksne og en 10 måneder gammel baby med krudt i røven. Vi har fået grillet både bøffer og skumfiduser, slappet af og nydt den skønne natur og de flotte efterårsfarver.

På vejen hjem løb bilens batteri tør for strøm, men efter et par telefonsamtaler med Zipcar lykkedes det at få fat i en meget sød lokal kvinde, som kunne jump starte bilen, så vi kunne vende næsen tilbage mod Massachusetts.

Aftensmaden i dag blev indtaget i fint tøj på 52. etage i Top of the Hub med udsigt til solnedgangen over Boston. Det var en kæmpe kontrast til de sidste dages vildmarksliv med primitive toiletforhold, røglugt og simpel mad, men vi nød alle vores luksusmiddag, og Thea fik lov til at smage sin første hummer (lobster mac’n’cheese kan klart anbefales!).

// We have spend the last couple of days offline in a forest somewhere in New Hampshire. We celebrated our return to civilization by eating lobster at Top of the Hub with a spectacular view of the sunset over Boston. Wow! //

SaveSave

SaveSave

Getaway

Efteråret i Boston skulle efter sigende være helt fantastisk, og vi har glædet os meget til at opleve det! På min vej til arbejde kan man allerede så småt se træerne skifte farve dag for dag, mens bladene langsomt daler ned.

I morgen skal vi sammen med Mikaels forældre køre til en skov New Hampshire for at opleve efterårsfarverne fra en lille hytte/skurvogn. Konceptet hedder Getaway, og det går ud på at man skal koble af fra sin hektiske hverdag og nyde naturen. Det er tiltrængt med lidt stilletid og afslapning ovenpå en uge med abstract deadline og sene arbejdsnætter for mit vedkommende – og hvis billederne nedenfor taler sandt, så skal vi nok få et par hyggelige dage offline.

// We are going to enjoy the fall colors with Mikael’s parents in a small Getaway cabin in New Hampshire this weekend. We are looking forward to some time offline after a long week with lots of work //

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

Her går det godt

Vi gynger på den lokale lejeplads hvor Thea også er glad for vippen.

Vi nyder når vejret er godt og spiser ude ellers hygger vi i lejligheden med Duplo og den nye disciplin ‘Dinotårn’. Thea er dog stadig best til smadredelen og ikke så god til opbygningsdelen.

I dag kommer Mikaels forældre på besøg. Det bliver hyggeligt og forhåbentlig får vi tid til at tage på små ture rundt i Boston i omegn.

SaveSave

Feberbaby

Thea syntes vist, at det der hospitalstøj var noget mærkeligt noget // The hospital gown took some getting used to for both Thea and her parents

I vores sidste indlæg (der forresten er opdateret med flere billeder – tjek det ud!) kom vi vist til at love, at vi ville skrive nogle blogindlæg fra New York, når nu vi var ved at være raske. Surprise! Det var ikke det, der skete…

I stedet fik Thea onsdag aften så høj feber, at vi kontaktede forsikringen for at finde ud af, hvad vi skulle gøre, hvis nu vi blev nødt til at komme i kontakt med det amerikanske sundhedsvæsen.

Da hun stadig havde feber torsdag morgen besluttede vi os for at tage til lægen, hvilket for os betød en tur på skadestuen på Boston Children’s Hospital.

Selvom man er syg kan man godt gå på opdagelse! // She is everywhere even when she’s sick

Efter lidt ventetid blev Thea undersøgt af både sygeplejerske og læge. Selvom hun tog det hele virkelig fint, var hun til sidst var blevet meget træt og fussy af alt den venten, forskellige folk og undersøgelser.

Det værste var at få målt iltmætning og taget urinprøve, hvilket endte i en del ulykkelighed og tårer – højlydt og udenvendt for Thea, stille og indvendt for hendes forældre.

Powernap, hyggeamning og kram mens vi ventede på svar på undersøgelserne // Trying to make the wait as comfortable as possible

Heldigvis var der ikke umiddelbart andet i vejen med hende end en forkølelse, så vi fik lov til at tage hjem igen med lidt Panodil. Resten af weekenden har vi så brugt på at komme ovenpå igen og vi er så småt ved at have vores glade, aktive pige tilbage. Hurra for det!

// Just when we though we had fought off the cold it returned big time. We had to take Thea to the emergency department to check out a very high fever. Luckily, all the tests came out negative and we got to go back home! //

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGemGemGem

GemGemGemGem